Praktikanten
Da jeg i fjerde klasse skulle skrive et portræt, faldt mit valg omgående på Zinedine Zidane. Et par år efter plagede jeg i dagevis min dansklærer om lov til at skrive en fristil om rivaliseringen mellem FC København og Brøndby – den endte med at fylde 25 sider – og da jeg på min efterskole skulle skrive en obligatorisk opgave om mine uddannelses- og karriereplaner, var mit valg ret åbenlyst. Ja, drømmen om at blive sportsjournalist har mere eller mindre altid været til stede.
Formidlingens kunst har altid interesseret mig, og med en glødende passion for næsten alle former for sport, har det altid været nærliggende for mig at kombinere de to ting på en måde, som på den ene eller anden måde rører de mennesker, som der formidles til.
Indtil nu har jeg allerede været så heldig at få lov til at prøve kræfter med det. Jeg har interviewet alt fra marginalspillere i 2. division til store profiler i Superligaen, udlandsprofessionelle og diverse landsholdsspillere – enten over telefonen eller i mixed zone på de danske fodboldstadions – og jeg har svedt som en sindssyg, når et mål dybt inde i tillægstiden har ændret præmissen for mit kampreferat. Jeg har først og fremmest lært, at jeg har enormt meget at lære endnu, og det håber jeg, at I vil hjælpe mig med.
For mig er sport først og fremmest underholdning, og jeg elsker at dele følelserne, fascinationen og fortællingerne fra de steder, hvor det hele udspiller sig. Om det er til en pokalkamp på Valby Idrætspark eller til store internationale slutrunder, er for mig ikke det afgørende. Følelserne for sporten findes begge steder, og jeg brænder for at producere de journalistiske produkter, der på en og samme tid både er nærværende og perspektiverende.
Jeg brænder også for de mange hæsblæsende sus, som alle disse forskellige oplevelser giver mig. Mange drengedrømme er allerede gået i opfyldelse, men jeg har kun fået mod på mere. Som person stiller jeg mig aldrig 100 procent tilfreds, og jeg forsøger altid at finde frem til, hvordan jeg kan blive bedre.
