top of page
Anbefalinger

“Casper har fra første dag udvist stor forståelse for at arbejde som nyhedsjournalist for bold.dk, hvor det ofte går meget hurtigt. Han er ikke bange for at tage kontakt til kilder i fodboldverdenen, store som små.Han har været med til at dække dansk og udenlandsk fodbold tæt, og han har vist, at han er i stand til at holde hovedet koldt, når der sker mange ting på samme tid. Casper er flittig og arbejdsom og er ikke bange for at tage fat, når der er brug for det. Han er skarp til at finde nyhederne og vinkle dem, så det passer ind hos vores medie. Casper har desuden været udsendt som Superliga-reporter i forbindelse med vores samarbejde med Ritzau, så han er vant til at være ude i marken, og han har dækket adskillige Superliga- og andre kampe for os. Jeg kan give Casper mine varmeste anbefalinger til en fremtidig arbejdsgiver“.

Mikkel Nøhr, Udviklingschef og Journalist, bold.dk

 

“Casper udmærkede sig ved hurtigt at gøre sig fortrolig med arbejdsgangen og præstere på et højt niveau fra dag ét. Efter få måneder i jobbet overstrålede han flere af sine mere erfarne kollegaer. I sin tid hos os har Casper i øvrigt altid sat en ære i at levere en fejlfri indsats, og hans gode humør og professionelle tilgang til arbejdsopgaverne har utvivlsomt hjulpet til med at skabe et harmonisk og produktivt arbejdsmiljø”

 

Mikkel C. D. Hansen, Data Control Coordinator, Gracenote Sports

 

"Som redaktionschef pÃ¥ Arsenal Denmarks fanmagasin GunAction har jeg gennem flere Ã¥r arbejdet sammen med Casper, der har fungeret som en af bladets faste skribenter.


Samarbejdet med Casper har fungeret perfekt. De opgaver, han fÃ¥r tildelt, løses udfra de vinkler og ideer, redaktionsgruppen har i forhold til bladets samlede indhold.

Casper arbejder selvstændigt, er knivskarp pÃ¥ deadline og istand til at arbejde udfra et givet omfang. Han bidrager ogsÃ¥ løbende med ideer og vinkler til bladets indhold".

 
Lars Jacobsen, Redaktionschef, GunAction

 

bottom of page